Om Frejlev Honning

Frejlev Honning varetages af Lene Frandsen, i kærligt samarbejde med de mange arbejdsomme honningbier.
Ideen til Frejlev Honning blev til en sommer, hvor Lene gæstede Lolland-Falsters Biavls bigård i Nagelsti. Her blev hun både tryllebundet og samtidig fascineret af bierne.
Foråret efter deltog Lene i Lolland-Falsters Biavls bikursus for nybegyndere og dette blev startskuddet til opstart med seks bistader den sommer.
Vore bigårde er placeret på gården samt i omkringliggende skove og moser, hvor bistaderne står fra indvintring i august til opstart af bestøvning af frugttræer, frugtbuske og raps i april og maj.
I juni kommer så hvidkløver frem til medio juli. Have/Skovhonning er fra bestøvning af havernes, skovens og lindetræernes blomster i juli.
Frejlev Honning er medlem af:
- Danmmarks Biavler Forening
- Lolland-Falster Biavlerforening
Udlejning til bestøvning m.m.
Vi udlejer til bestøvning på hele Lolland-Falster og Sydsjælland.
Af hensyn til planlægning er det altid en god idé at bestille i god tid (gerne et år i forvejen).